Så er 2009 overstået (for noget tid siden efterhånden), og da det er så populært at gøre status over det forgangne år, vil jeg da også gøre det..

Film:
I 2009 kom Stieg Larssons Millennium trilogi, så som film, og som en hel del andre danskere, satter jeg også kurs mod biografen for at se dem. Som stor fan af bøgerne var mine forventninger selvfølgelig høje, og syntes faktisk at de blev fint indfriet. Den første “Mænd som hader kvinder” er klart trilogiens stærkeste film. “Pigen der legede med ilden” er også udmærket, men “Luftkastellet der blev sprængt” halter desværre lidt efter de andre to, men er dog stadig en ganske seværdig film. Dog vil jeg sige at hvis jeg ikke havde læst bøgerne, var der nok en del jeg var gået glip af/ikke havde forstået. Så vil klart anbefale folk at læse bøgerne før man ser filmene.

I 2009 lykkes det også for mig at få set de sidste par film fra Tim Burton så jeg nu med stolthed kan sige at jeg har set alle hans spillefilm. Han har i flere år været min favorit instruktør, så mente at nu var det på tiden at jeg fik set det jeg manglede. Nogle af filmene har jeg dog ikke set i flere år, men vil alligevel her bringe en Top 5 over de bedste Tim Burton film:

5: Corpse Bride utrolig flot og dyster stop-motion film, minder i sin stil om The Nightmare Before Christmas som Tim Burton både skrev og producerede.
4: Sleepy Hollow. Burtons version af legenden om Ichabod Crane og den hovedløse rytter, er igen en flot men også dyster film.
3: Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street, kan Johnny Depp synge? Ja, det kan han faktisk og han gør det udmærket i denne film og hævn, jalousi og blodsudgydelse.
2: Ed Wood, biografisk film om den excentriske film-instruktør Ed Wood. Det at filmen er i sort-hvid, giver det helt perfekte touch til historien og denne utrolige mand.
1: Edward Scissorhands uden tvivl den bedste Burton film, og også min absolutte yndlings film. Faktisk også den (tilsyneladende) mindst dystre film på listen. Tror aldrig en film har “rørt mig” så meget som denne. Burton instruktion, Johnny Depps fantastiske skuespil og Danny Elfmans fortryllende musik, gør denne film til en klassiker som alle bør se!

Selvom den ikke nåede top 5 listen, vil jeg alligevel også anbefaleMars Attacks!. Det ville være synd at kalde denne film genial, men den er nu ganske underholdende. Samtiden vil jeg anbefale alle at holde sig væk fra Burtons genindspilning af Planet of the Apes. Ved ganske enkelt ikke hvad der gik galt for ham, da han besluttede sig for at lave den.

Bøger:
2009 blev også året hvor jeg fik hele to nye yndlings forfattere; Lindwood Barclay og John Ajvide Lindqvist.
Læste to af Lindwood Barclays bøger No Time for Goodbye og Too Close to Home, to fantastiske thrillere, som for dem der ikke læser engelsk, desværre kun er udkommet på dansk. Men selvom man måske ikke er så stærk i engelsk kan man sagtens forsøge sig med dem, da det er forholdsvis nemme at forstå.
Af John Ajvide Lindqvist fik jeg læst den to af hans bøger der hidtil er udkommet på dansk; Lad den rette komme ind og Håndteringen af udøde igen to thrillere som klart kan anbefales. Lad den rette komme ind er også blevet filmatiseret(og en Amerikansk version er også på vej), men vil ligesom med Millennium trologien anbefale at man læser bogen først.

Så vil jeg også lige nævne Vådområder af Charlotte Roche, den absolut klammeste bog jeg nogensinde har læst, men alligevel spændende, interessant og bestemt et læs værd.

Teater:
2009 bød selvfølgelig også på flere besøg hos Aalborg teater, nogle bedre end andre.
Maskerade: Klassisk Holberg komedie, og dog.. For selvom historien grundlægende er den samme som altid, havde der også sneget sig små opdateringer ind. Bl.a. møder vi på et tidspunkt en person, der vist ikke kan kaldes andet end datidens “Ole Henriksen”, og musikken bestod bl.a. af Black Eyed Peas. Det hele gjort med sådan stil at det ville have gjort gamle Holberg stolt. Rollerne som de to unge elskende, Leander og Leonora, blev spillet af henholdsvis Nikolaj Bjørn-Andersen (kendt fra tv-serien Hvide Løgne) og Neel Rønholt (kendt fra film som Kollegiet, Min Søsters Børn og Dig og Mig), og det må man sige at de gjorde rigtig godt. Var inden forestillingen især spændt på at se Neel Rønholt i et teaterstykke, da jeg altid har været vild med hende på film og tv. Og som sagt gjorde hun det rigtig godt. Udover de to elskende bestod ensemblet også af en langt række andre dygtige skuespillere, der gjorde et fantastisk arbejde.

Jeg er min egen kone: Årets stykke, ingen tvivl om det! Et rigtig imponerende stykke med Jakob Højlev Jørgensen som enemand på “scenen” i to timer. Men på trods af han er enemand på scenen portrættere han ca. 35 personer. Stykkets hovedperson er tyskeren Charlotte von Mahlsdorf der som mand i dametøj, drev et museum i Østberlin(samt et skjult samlingssted for homoseksuelle samme sted.) Stykket er utrolig spændende og godt skrevet (oversat til dansk af Jakob Højlev Jørgensen selv). Men stykkets største styrke er Jakob og alle hans roller, som man nemt kan skille af, pga hans fantastiske evne til at lave forskellige accenter og lign.

Musik
I 2009 blev det også til et par koncerter; Grøn Koncert var rigtigt stort, da jeg mødte Volbeat. Ellers var jeg til en fantastisk koncert med Michael Falch, og en noget skuffende koncert med Stig Kreutzfeldt.

Mit møde med Michael Poulsen, forsangeren fra Volbeat.

En god og medrivende bog om Ane der midt i halvfemserne er indlagt på psykiatrisk sygehus i København.
Bogen starter med at hun lige er blevet indlagt og som tiden skrider frem, hører man om tiden på sygehuset og om begivenhederne der førte op til indlæggelsen. De spænder vidt fra vold, forhold, voldtægt, store problemer med hendes ikke særlig støttende mor samt flere dramatiske begivenheder fra hendes barn- og ungdom.

Et langt stykke af vejen er det ikke en særlig positiv bog, især tiden på sygehuset er meget negativ, både i hændelser og hendes forhold til det. Men samtidig er det også “en (positiv) fortælling om at overleve vanvid”.

Odile er rigtig god til at beskrive både den fysiske og mentale tilstand under indlæggelsen. Og det er med til at gøre den både medrivende og spændende. Kan klart anbefale den til alle med interesse i det psykiatriske. Den giver stof til eftertanke, og et ret negativt indtryk af det psykiatriske system.

Så er siden oppe, og planen er at jeg løbende vil skrive anmelders af alt fra bøger og musik til film og teater.