Anmeldelser af bøger, film, musik – you name it…
Random header image... Refresh for more!

Category — Anmeldelser

Toy Story 3 – 3D (Original version)

Den 26. august er der Danmarks premiere på Toy Story 3, men da jeg har været så heldig at være til forpremiere, har jeg mulighed for at anmelde den allerede nu.

Som altid med Pixar film, starter det hele med en kortfilm. Denne gang var det Day & Night. Det er lidt svært at forklare den, men den går umiddelbart ud på at dag og nat mødes. Under overfladen handler den dog om fremmedhad og frygt for folk/ting der er anderledes. Filmen indeholder kun ca. 10 sekunders tale, men så er der tilgengæld masser af lydeffekterne, som passer utrolig godt til filmen. Dette må siges at være det bedste og flotteste Pixar kortfilm nogensinde.

Så kom vi til selve Toy Story 3 filmen. Som i den første filmen, starter det med at vi ser Andy(Anders) leger, eneste forskel er at denne gang ser vi det fra hans synspunkt, og sikke da en livlig fantasi! Det er selvfølgelig bare et flashback og vi er hurtigt tilbage i nutiden, hvor Andy er ved at pakke til college. Ved en fejl bliver hans gamle legetøj smidt ud, heldigvis undslipper de skraldebilen. Sure over at være blevet smidt ud vælge de alle sammen (pånær Woody, der vil blive ved Andys side, og er overbevist om det hele er en fejl), at lade Andys mor donere dem til en børnehave. Glade over udsigten til at blive leget med hver dag, ser de frem til at komme i børnehaven, men ikke alting er så godt som det ser ud til…

Af Andys legetøj er der ikke mange tilbage, til gengæld bliver der i børnehaven udvidet med et imponerende stort persongalleri. Vi møder bl.a. Ken (som er sur over at blive kaldt for pigelegetøj, og straks forelsker sig i Barbie), Lotso en Care Bears lignende bamse der styrer børnehaven med hård hånd. Og sidst men ikke mindst Spanish Buzz; som faktisk bare er Buzz der efter at være blevet resat er blevet spanier, komplet med nyt sprog, dans og attitude. Denne fejl danner rammen for nogen af de sjoveste scener i filmen.
Men det hele er ikke kun sjov det hele, hen imod slutningen af filmen følte jeg så meget med legetøjet, at jeg på et tidspunkt næsten fik tårer i øjnene. Er dybt imponeret over Pixars evne til at gøre animationsfilm så virkeligt og medlevende. Og det er med til at gøre Toy Story 3 til den bedste i trilogien, og muligvis den bedste animationsfilm nogensinde! Det udvidede persongalleri giver desuden mulighed for en eventuelt fjerde film i serien, hvilket jeg da vil håbe på der kommer. Til slut er der bare at sige at Toy Story 3 virkelig er en film for hele familien, så jeg vil anbefale at alle går ind og ser den så snart den rammer biograferne. Men der er ingen grund til at se den i 3D, det giver en smule ekstra dybde i billedet, men er generelt fuldstændig unødvendig. Så spar nogle penge, drop brillerne og se filmen på den gammeldags måde.

august 8, 2010   No Comments

Joseph Cohen – The Penis Book (Penisbogen)

Not a must-read, but a funny little book about man’s best friend.
Full of facts, and pictures…

august 7, 2010   No Comments

Alison Jackson – Private

A lot of good and very creative pictures. But it would have been nice if it said who the models was suppose to look like, cause there are a few i’m not certain about.

august 7, 2010   No Comments

Odile Poulsen – Sirenesang: en fortælling om at overleve vanvid

En god og medrivende bog om Ane der midt i halvfemserne er indlagt på psykiatrisk sygehus i København.
Bogen starter med at hun lige er blevet indlagt og som tiden skrider frem, hører man om tiden på sygehuset og om begivenhederne der førte op til indlæggelsen. De spænder vidt fra vold, forhold, voldtægt, store problemer med hendes ikke særlig støttende mor samt flere dramatiske begivenheder fra hendes barn- og ungdom.

Et langt stykke af vejen er det ikke en særlig positiv bog, især tiden på sygehuset er meget negativ, både i hændelser og hendes forhold til det. Men samtidig er det også “en (positiv) fortælling om at overleve vanvid”.

Odile er rigtig god til at beskrive både den fysiske og mentale tilstand under indlæggelsen. Og det er med til at gøre den både medrivende og spændende. Kan klart anbefale den til alle med interesse i det psykiatriske. Den giver stof til eftertanke, og et ret negativt indtryk af det psykiatriske system.

december 16, 2009   No Comments