Odile Poulsen – Sirenesang: en fortælling om at overleve vanvid
En god og medrivende bog om Ane der midt i halvfemserne er indlagt på psykiatrisk sygehus i København.
Bogen starter med at hun lige er blevet indlagt og som tiden skrider frem, hører man om tiden på sygehuset og om begivenhederne der førte op til indlæggelsen. De spænder vidt fra vold, forhold, voldtægt, store problemer med hendes ikke særlig støttende mor samt flere dramatiske begivenheder fra hendes barn- og ungdom.
Et langt stykke af vejen er det ikke en særlig positiv bog, især tiden på sygehuset er meget negativ, både i hændelser og hendes forhold til det. Men samtidig er det også “en (positiv) fortælling om at overleve vanvid”.
Odile er rigtig god til at beskrive både den fysiske og mentale tilstand under indlæggelsen. Og det er med til at gøre den både medrivende og spændende. Kan klart anbefale den til alle med interesse i det psykiatriske. Den giver stof til eftertanke, og et ret negativt indtryk af det psykiatriske system.
![]()
Ingen kommentarer
Bliv den første, udfyld formen nedenfor.
Smid en kommentar